Rettighedsstyring i Outlook Add-in

I FacilityNet Outlook Add-in er der indbygget adgangskontrol, så vilkårlige mødedeltagere ikke kan se detaljer omkring FacilityNet ordren.

 

Adgangsniveauer

Add-in arbejder med en simpel rettighedsmodel, med kun 2 niveauer:

  1. Ingen adgang
  2. Fuld adgang (læse- og skriveadgang)

 

Ingen adgang

Hvis du ikke har adgang vises denne besked:

no-access.png

I dette tilfælde vil du ikke kunne læse eller redigere i den tilknyttede FacilityNet ordre. Du vil heller ikke kunne lave din egen ordre på mødet, da der kun kan høre én FacilityNet ordre til hvert Outlook møde.

 

Fuld adgang

Du kan se og redigere i den tilhørende ordre. I FacilityNet Outlook Add-in har følgende brugere adgang til ordren på et møde:

  1. Personen der har oprettet ordren (bestiller).
  2. Ejeren af Outlook kalenderen, hvor mødet er blevet lavet fra (arrangør). Bemærk at dette ikke nødvendigvis er samme person som har oprettet mødet.
  3. Personen der er angivet som mødeansvarlig / mødeejer i FacilityNet.

 Du kan sætte mødeejer fra bekræftelsesvinduet, når du laver din booking i Add-in:

change_meeting_owner.png

 

Bemærk: Du kan kun angive en mødeejer første gang du opretter mødet. Denne ret kan ikke tildeles efter mødet er oprettet.

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt