Vi er glade for at kunne meddele, at vi snart lancerer FacilityNet 2.0. Alle kunder vil automatisk blive opgraderet til FacilityNet 2.0, som er efterfølgeren til den nuværende FacilityNet platform.
Udover at FacilityNet 2.0 har fået et stort ansigtsløft, så bruger FacilityNet 2.0 de nyeste Microsoft teknologier, som sikrer en "seamless" brugeroplevelse i samspil med Exchange / Office 365 til fordel for både bestillere og IT-afdelingen.
Allerede i dag gør FacilityNet det muligt for flere organisationer at dele lokaler i et kontordomicil.
Med FacilityNet Exchange Sync kan organisationer fremover synkronisere møder automatisk mellem Exchange / Office 365 og FacilityNet, hvilket sikrer, at brugere og receptionen kan booke og se møder både online i FacilityNet og i Exchange / Office 365.
Brugeradministration er blevet lettere med AD Sync, Single Sign-On og GDPR-funktioner. Yderligere kan IT-administrator opsætte password politik.
Denne artikel beskriver nogle af de nye features for IT-administrator som enten allerede er lanceret eller som kommer snart.
Features der er klar nu:
- Outlook Add-in
- Single Sign-On
- AD Sync
Features der er på vej:
- Outlook Web App
- Exchange Sync
- Azure AD Sync
- Password Policy
- GDPR værktøjer
- System statusside og planlagte opdateringer
Outlook Add-in
IT-administrator kan installere FacilityNets VSTO Outlook Add-in. Løsningen giver bestillere mulighed for at bestille ressourcer (lokaler, AV-udstyr, biler) og forplejning direkte i Outlook. Anvender virksomheden kun mødeforplejningsmodulet, så kan Outlook add-in'et også med fordel bruges.
De største fordele er:
- Bestil lokale og mødeforplejning i én og samme arbejdsgang.
- Udfyld kun mødeinformationer (Mødenavn, mødetid, emne, mødedeltager listen) én gang.
- Opdateres mødet i Outlook, så opdateres mødeforplejningsordren automatisk.
- Åbn FacilityNet webportal uden at logge ind fra Outlook add-in'et.
I FacilityNet portalen kan IT-administrator styre privatlivsindstillinger og angive om mødedeltagere må sendes til FacilityNet.
En fintunet løsning
FacilityNets Outlook Add-in er fintunet gennem 12 måneders intensiv samarbejde med flere store private og offentlige organisationer, hvorfor det tager højde for komplekse problemstillinger ved mødebookings. Her kan bl.a. nævnes "book på vegne af anden bruger", booking for en mødeserie og gnidningsfrit samspil og opdateringer af forplejningsordrer.
Guide til udrulning: http://facilitynet.io/releases/
Single Sign-On
IT-administrator kan aktivere Single Sign-On (SAML 2), hvis virksomheden ønsker at brugerne kun skal logge ind én gang på virksomhedens eget domæne, hvorefter de automatisk logges ind i FacilityNet. Single Sign-On giver IT-administrator mulighed for at styre password politik ét samlet sted.
For at anvende FacilityNet Single Sign-On skal virksomheden have ADFS eller en anden SSO løsning, som understøtter SAML 2 (f.eks. WAYF). Virksomheden skal også aktivere brugersynkronisering via FacilityNet AD Sync.
AD Sync
Med FacilityNet AD Sync oprettes, vedligeholdes og nedlægges brugere automatisk i FacilityNet udfra organisationens on-premise Active Directory server. AD Sync gør det lettere for IT-administrator at efterleve GDPR og vedligeholde brugerdata.
Det er også muligt at vedligeholde andre firmaer / lejere i kontordomicilet via Active Directory, såfremt dette styres i ejendomsadministratorens Active Directory.
Outlook Web App (på vej)
FacilityNet Team er lige på trapperne med en ny Outlook Web App (Office JavaScript Add-in), som kan udrulles af IT-administrator med et par klik i Office 365 admin center (eller Exchange admin center for on-premise installationer). Fremtidige opdateringer sker herefter automatisk på tværs af klienter.
Den nye Outlook Web App anvender FacilityNets nye stærke mødebooking værktøjer, som også er tilgængelige på webportalen (beskrevet under "Ny online booking timeline" i denne artikel). Sekretærer, der booker meget og ønsker det store overblik, kan let tilgå FacilityNets forskellige booking værktøjer, som er "Timeline", "Ugekalender" og "Ledige tider". Der vil som noget nyt også være en "Room finder" funktion, som bruges til de hurtige møder.
Outlook Web App kræver at virksomheden anvender FacilityNet Exchange Sync, for at booking og forplejningsordre holdes synkroniseret med mødet i bestillers Outlook kalender.
Exchange Sync (på vej)
Ønskes en fuldt integreret løsning med virksomhedens on-premise Exchange (eller Exchange Online / Office 365), kan vi tilbyde FacilityNet Exchange Sync via Exchange Web Services, som sikrer, at når ansatte bestiller lokale via FacilityNet webportalen eller digitale lokaleskærme, så synkroniseres mødet automatisk til mødedeltagernes og lokalernes kalendere. Ligeledes er møder, som oprettes i Exchange / Office 365, synlige i FacilityNet online og på FacilityNets digitale lokale- og mødevisningsskærme.
I FacilityNet portalen kan IT-administrator styre privatlivsindstillinger og hermed bestemme, hvilke data der synkroniseres.
Azure AD Sync (på vej)
Fremover vil de organisationer, som bruger Azure AD i stedet for egen on-premise AD installation også kunne få synkroniseret brugere og dermed opnå de samme fordele som FacilityNet AD Sync.
Password policy (på vej)
I FacilityNet er der en standard password politik. IT-administrator kan selv definere egne password politikker for bestillere og administratorer.
GDPR værktøjer (på vej)
FacilityNet Team er committed til GDPR. I FacilityNet portalen vil der løbende blive tilføjet GDPR værktøjer, som giver IT-administrator mulighed for at bestemme, hvor længe informationer skal gemmes. Det kan f.eks. være inaktive brugere, ordrer eller indregistrerede gæster.
System statusside og planlagte opdateringer (på vej)
IT-administrator kan tilmelde sig FacilityNets system statusside, der sender notifikationer om driftsstatus og planlagte opdateringer.