FacilityNet Kantinebetaling er en selvbetjent og kontantfri betalingsløsning til at betale for mad og drikke i kantinen. Betaling foregår ved at du scanner dit id-kort eller nøglechip på kantineterminalen. Herefter printes en kvittering (hvis der er opsat printer), som er dit bevis for, at du har betalt for maden. Afhængigt af jeres opsætning i virksomheden, så foregår betaling ved at du trækkes over løn eller tanker penge op på din FacilityNet konto.
Denne guide beskriver de vigtigste ting for at du hurtigt kan betale i kantinen.
Tilmeld dit id-kort
Første gang du skal købe mad i kantinen, skal du tilmelde dit id-kort. Det foregår ved, at du scanner dit id-kort på terminalen og indtaster din email-adresse. Du modtager herefter en email, hvorfra du kan tilmelde dig. Se guide her:
Bemærk: Nogle virksomheder har sat en løsning op der automatisk tilmelder ansatte. I så fald kan du springe ovenstående step over.
Scan id-kort for at betale
Når du skal betale for mad i kantinen, skal du blot scanne dit id-kort på den lille kortlæser, som er placeret ved siden af kantineterminalen. Du vælger varer ved at trykke på touch skærmens vareknapper og gennemfører købet på købsknappen. Hvis der er monteret en bonprinter, så printes der en kvittering. Din kvittering er dit bevis på, at du har betalt og du bør placere kvitteringen synligt ved siden af din tallerken.
Tank penge op på FacilityNet konto
I nogle virksomheder skal der tankes penge op før du kan gennemføre et køb på kantineterminalen. Er der ikke penge på kontoen, så kan du ikke gennemføre købet. Se guide til at tanke penge op:
Se din saldo
Hvis du har tanket penge op, så kan du se din saldo online eller på kantineterminalen. Se guide her:
Se mine køb online
Du kan se dine køb online i FacilityNet. Se guide her:
Fremvis kvittering ved kontrol
Det er vigtigt at alle betaler i kantinen. Derfor bedes du placere din kvittering synligt ved siden af tallerkenen, når du spiser frokost. Skulle du have mistet din kvittering, så kan du genprinte kvitteringen på kantineterminalen.
Hvordan betaler jeg for gæster?
Der er 3 muligheder for at betale for gæster, afhængigt af hvordan virksomhedens opsætning er lavet:
Løsning 1: Vælg Gæsteknap på kantineterminalen
Når du scanner dit id-kort på kantineterminalen vil du se en knap kaldet "Gæstefrokost" eller "Gæstebuffet". Hvis du vælger denne knap, så ved jeres bogholderi, at der er tale om mad til gæster.
Løsning 2: Modtag et gæstekort i receptionen
Jeres reception kan udstede et gæstekort, som du kan anvende til at betale for dine gæster.
Løsning 3: Køb gæste frokostbilletter online
Du kan logge ind i FacilityNet og selv udstede gæstebilletter. Gæstebilletten skal printes og uddeles til dine gæster. En gæstebillet er cirka på størrelse med et visitkort og indeholder en unik QR-kode, som skal scannes på QR-scanneren (Løsningen kræver, at der er installeret en QR-scanner på kantineterminalen og at kantinen har valgt at tilbyde frokostbilletter).
Mit kort virker ikke?
Er dit id-kort holdt op med at virke? Når du scanner dit id-kort og kantineterminalen skriver "Ugyldig billet / id-kort", så skal du printe en kvittering, hvorpå dit id-kort nummer fremgår. Tag et billede af kvitteringen og send til support@facilitynet.dk, som vil undersøge sagen.
Virker dit id-kort ikke og der er monteret en QR-scanner, så kan du scanne din personlige QR med mobilen eller printe den ud på papir og scanne. Se guide her:
Hvordan fortryder jeg et køb?
Som udgangspunkt kan du ikke selv fortryde dit køb, når først købet er gennemført. Kontakt derfor kantinepersonalet, for at forhøre dig om annullering af købet.
Hvordan får jeg refunderet penge jeg har tanket op?
Hvis du fratræder din stilling og har penge på din konto, så skal du kontakte kantinen. Se guide for yderligere hjælp:
Vigtige links
Alle guides: https://cateringportal.zendesk.com/hc/da/sections/201336195
Kontakt support: support@facilitynet.dk
Glemt adgangskode: https://bestil-nu.net/glemt-adgangskode